Efter et længere sygdomsforløb sov min mor stille ind natten til lørdag. Det er selvfølgelig utroligt trist, men jeg er faktisk glad for, at det foregik på sådan en måde; smertefrit og som forventet. Det er altid svært at acceptere døden, men det var ikke noget som kom uventet. Begravelsen finder sted på onsdag, og i den forbindelse har vi fundet en bedemand i Aalborg, som vi allesammen er meget tilfredse med. Han gør arbejdet godt, og vi har tidligere været i kontakt med ham, da min mormor gik bort.
Jeg tror, at der kommer rigtig mange mennesker til begravelsen, da min mor altid har været vellidt i lokalmiljøet. Hun var efterhånden blevet gammel, så det var den bedste måde, det kunne ske på. Nu skal vi bare se fremad og prøve at komme os over det, så godt som vi nu kan.
Ellers har jeg det nu meget godt. Det er selvfølgelig altid svært, men efter omstændighederne tager det ikke så hårdt på mig, som man kunne forvente. Min mor og far var skilt, men han tager det faktisk ikke så pænt, for de havde megen kontakt stadig, selvom de ikke længere levede sammen.
Nu sidder jeg og tænker på, hvordan det mon bliver, når jeg engang selv går bort. Har jeg en kone? Eller lever jeg alene? Alt det må tiden vise, men det er lidt underligt at tænke på, synes jeg. Jeg håber, at jeg når at få en masse børn, for det har jeg ikke fået endnu, men det skal jo nok komme på et eller andet tidspunkt.
