Der er rigtig mange, som bliver overraskede, når man fortæller dem, at Esbjerg faktisk er Danmarks 5. største by. De fleste forbinder Esbjerg med en vestjysk fiskerby, og det er for så vidt også rigtigt. Men derfor kan byen stadigvæk godt have meget at byde på, og som Danmarks 5. største by, er der også mange ”storbys” aktiviteter som for eksempel cafeliv og kulturelle tilbud. Derudover har byen også et smuk naturliv. Da byen ligger helt ud til den jyske vestkyst, kan man gå langs vandet og nyde at få vind i håret. Lidt uden for byen ligger der en campingplads, som også har udsigt ud over havet, og dette er uden tvivl en fantastisk mulighed, hvis man drømmer om at komme ud på tur med sin campingvogn i Esbjerg. Hvis man holder til på campingpladsen lige uden for Esbjerg, så kan man starte sin dag med en frisk gåtur langs vandet og vind i håret. Dernæst kan man på blot få minutter komme ind til centrum og opleve byen. Inden dag kunne man også køre ud til det kendte og anerkendte bageri i Tarp og købe morgenbrød.
Mennesket Ved Havet og byparken i Esbjerg
Hvis man tager en ferie med sin campingvogn i Esbjerg, så er der flere ting, som man kan give sig til. Hvis man er til naturoplevelser, så skal man tage ud og se den enorme statue, der hedder Mennesket Ved Havet. Denne statue forestiller fire hvide mænd, som sidder og kigger ud over havet. Mennesket Ved Havet er et af byen varemærker, og man kan derfor næsten ikke besøge byen uden at tage et smut ud forbi og se disse fire hvide mænd. En anden skøn naturoplevelse er Vognsbølsparken, som ligger i Esbjerg centrum. Denne park er en lille grøn oase, som ligger lige over for Blue Water Arena. Parken har det hele. Der er søer, hvor der er mulighed for at fodre ænder. Der er en stor legeplads med underholdning til børnene i mange timer. Der er større græsområder, hvor der er mulighed for at spille bold. Der er udendørs fitnessredskaber, som man må benytte sig af gratis – både til benmusklerne, maven og armene. Og sidst men ikke mindst er der selvfølgelig en masse gode stier, hvor man kan gå en dejlig tur, løbe eller lufte sin hund. Lige ved siden af parken er der et område med kolonihavehuse, som også kan være hyggeligt at gå rundt i.
Oplevelser i Esbjerg og omegn
Hvis man er på tur med sin campingvogn, så er der en ting der er sikkert: Så har man også en bil til rådighed. Og så længe man har en bil, så er der også mange oplevelser i Esbjergs omegn, som er et besøg værd. Et stykke uden for byen er der et stort hede område, hvor man finder ro og grøn natur. Ligeledes kan man fortsætte ud til Blåvand, som er et meget populært turist område. Her der er både mulighed for at campere med sin camping eller sit telt, ligesom der også er mulighed for at leje en hytte. Der er dog også rigtig mange, som vælger at leje et sommerhus. Dette område er blandt andet et populært på grund af sine store og brede sandstrande. Når vejret er godt i Danmark, så er dette område perfekt til en strandtur. Der er dog også områder tættere på Esbjerg, som er oplagte til en strandtur, når vejret tillader. En anden mulighed er Hjerting, som ligger cirka otte til ti kilometer fra Esbjerg centrum. Her findes en fin strandpromenade, ligesom der er nogle meget populære og velbesøgte iskiosker i området.