Hej og velkommen.
Jeg tror virkelig at jeg kunne blive en rigtig god radiovært. Det kunne virkelig være det sjoveste job i verden. Jeg vil måske kalde mig selv for lidt af en Howard Stern, hvis der er nogen herinde, som ved hvem det er. Ellers kan I blive meget klogere efter en hurtig google søgning. Der har efterhånden været en masse forskellige gode radioprogrammer her i Danmark, og en af de bedste må man dog give tæskeholdet. Dengang det blev kørt ud i radioen her i Danmark, sad jeg som et lille barn og glædede mig hver eneste gang.
Jeg har altid tænkt at det kunne være det fedeste at blive en radiovært. Der er dog lige ét stort problem ved dette, og det er at jeg ganske enkelt hader min egen stemme, når jeg hører den fra optagelser eller lignende. Jeg har fået at vide at det ganske enkelt bare er noget man skal vænne sig til, men jeg har lidt på fornemmeren, at jeg aldrig rigtig kommer til at vænne mig til det. Jeg kunne godt tænke mig at få en lidt mørkere stemme. Jeg har hørt at man bare skal ryge en hulens masse cigarer og drikke whisky, og så kommer den nogenlunde af sig selv. Så skal jeg nok skære ned på el cigarett og begynde på cigarer. Gad vide om man kan få en el cigar.
Der er heller ikke længe til at jeg skal starte på en ny uddannelse, og på universitetet har jeg hørt at de har sådan nogle radioshows, og så kunne det jo være at man skulle prøve det af der. Jeg er slet ikke et sekund i tvivl om at jeg vil være den sjoveste radiovært i hele verden. Jeg har engang fortalt sådan en sjov joke, at min kammerat tissede i bukserne. Så er man altså ret sjov. Det var engang i folkeskolen, hvor vi ikke var ret gamle. Tænk bare lige på at jeg siden da bare kun er blevet sjovere og sjovere. Det kunne også være at jeg skulle forsøge mig med komedier eller stand-up. Jeg tror også at jeg kunne blive en knaldgod skuespiller.