Hvis du er i gang med at bygge om, så får du sikkert brug for statiske beregninger. I denne artikel kan du læse om, hvad dette indebærer. Det kan nemlig omhandle en del forskellige ting, så man skal undersøge det grundigt, før man går i gang med at bygge noget.
Hvad er statisk beregning?
Statik er kort sagt læren om legemernes styrke i ligevægt. Det betyder, at statik handler om mekanisk fysik, hvor der ikke er noget bevægelse. Det er altså dit byggeværks stillestående styrke, der er tale om. Det handler om, hvordan dit byggeris forskellige kræfter står i spænd med hinanden og holder det hele på plads, så det ikke falder fra hinanden. Det er de kræfter, der har en påvirkning på bygningskonstruktioner, som skal være lavet ud fra præcis statisk beregning. Det kan man få hjælp til på https://bygkontrol.dk/statisk-dokumentation-i-alle-konstruktionsklasser/. Det er vigtigt, at udregningen er god og præcis, for det er den, der skal godtgøre for det bærende system i hele konstruktionen.
Hvad er statisk dokumentation?
De statiske beregninger, der er foretaget for bygningskonstruktionen, er en del af den statiske dokumentation, der skal laves i forbindelse med byggeriet. Det kan gælde for både store og små byggeprojekter, både tilbygning, nybygning eller ombygning.
Den statiske dokumentation er altfavnende. Den inkluderer konstrukstionstegninger, projektets forudsætninger og – naturligvis – de statiske beregninger. Der kan være krav til statisk dokumentation fra bygningsreglementet, og det er vigtigt, man er opmærksom på dette. Det er både for ens egen skyld, så man får en bygningskonstruktion, der holder, men det er også for at sikre sig, at man overholder alle regler, så man ikke får et krav om nedbrydning.
Påvirkning af bærende elementer
Der er flere ting, man skal være opmærksom på, når der skal laves en statisk beregning. Der skal tages hensyn til egenlast, som er vægten fra den konstruktion, der skal understøttes, der er nyttelast, som er lasten af personalet, trafik, maskiner, møbler osv. Og ulykkeslast, hvis der f.eks. skulle ske en kollision. Man skal altså huske alt dette. Hvis ikke man gør det, så kan man hurtigt komme galt afsted.
Statiske beregninger og byggetilladelse
De statiske beregninger skal overgives til kommunen, men det er bygherren alene – altså dig – der skal kunne godtgøre for den statiske beregnings gyldighed og relevans. Du skal således indsende det, der kaldes en ”erklæring for teknisk dokumentation”. Denne bliver lagt i et arkiv hos kommunen, så du kan blive holdt ansvarlig, hvis der skulle ske noget. Men selvom ansvaret ligger alene på dig, så er det samtidig ikke noget, man kan slippe udenom. Kommunen forventer nemlig den rette dokumentation, og det kan have stærke konsekvenser, hvis man ignorerer dette.
Vær ekstra opmærksom
Er det det helt store byggeri, du skal i gang med, kan det blive et krav, at alle beregninger skal attesteres af en anerkendt statiker. Dertil kan kommunen stadig kræve at se hele projektet igennem, før de giver den byggetilladelse, du søger om. Er det et lidt mindre, men stadig krævende byggeri, kan du godt slippe igennem med, at kommunen blot bliver givet en statisk dokumentation. Men det er ikke sikkert. De kan også kræve, at det bliver attesteret af en anerkendt statiker – så det er bare med at have din statisk dokumentation klar.